Valgprogram

A

 

Aarhus Hovedbanegård

 

Fremtidens højhastighedstog, der kører mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København, kan ikke leve med, at Aarhus H har en sækbanegård. Hvorfor skal alle de nordjyske togrejsende tvinges til at køre til Aarhus H og tilbage igen, før de kan fortsætte mod fx Aalborg? Efter min mening er den bedste løsning for både Danmark og Aarhus etablering af en ny banegård ved E45. Her kan toget stoppe i et par minutter, hvorefter nordjyderne fortsætter mod Aalborg, mens århusianerne enten fortsætter mod Aarhus H eller stiger af toget og tager hjem uden at skabe unødvendig trafik i midtbyen.

 

Denne løsning vil betyde en kortere rejsetid for alle de passagerer, der skal nordpå og dermed er gavnlig for landets økonomi. Den er også mindre belastende for miljøet, da den unødvendige kørsel undgås. En anden fordel er, at flere bilister vil tage toget fra Aarhus til København, da de slipper for først at køre til den trafikerede Aarhus C og derefter betale en formue til parkering.

 

I øjeblikket er der desværre ikke opbakning til denne fornuftige løsning hos det nuværende byråd. Hvis jeg kommer ind i byrådet, vil jeg gøre mit bedste for at samle et flertal i byrådet til at vælge en fornuftig løsning i samarbejde med borgere, eksperter og Banedanmark.

 

Aarhus Lufthavn

 

Se Lufthavn.

 

B

 

Beskæftigelse

 

Arbejdsløsheden er som regel ikke den enkeltes egen skyld. Der skal derfor ikke kun stilles krav til de arbejdsløse, men også til kommunen, som sidder med alle kort på hånden. Kommunen har bl.a. et godt forhold til byens erhvervsdrivende, myndighedsansvar om jobparathed og en gruppe dygtige eksperter på jobcentre.

 

Hvis jeg bliver valgt i byrådet, vil jeg arbejde for jobgaranti, dvs. Aarhus Kommunes jobcentre garanterer, at de skaffer et passende job i løbet af 6 måneder. For at skabe større incitament hos den politiske og den administrative ledelse, vil jeg også indstille, at Aarhus Kommune er forpligtet til selv at tilbyde et passende job til de jobsøgende, hvis det ikke lykkes jobcentre at finde et passende job hos andre arbejdsgivere.

 

Billige boliger

 

I Aarhus Kommune, og især i den indre by, er grundprisen en stor del af udgiften til nye boliger. Kommunen kan sikre billige lejeboliger til både studerende og andre borgere ved bl.a. at stille byggegrund til rådighed for potentielle investorer, som fx pensionskasser, i en OPP (Offentlig Privat Partnerskab), så de kan bygge lejligheder og leje dem ud efter en aftalt forrentningsmodel. Se også Byfortætning.

 

Borgerrådgivning

 

Borgerne kommer ofte i klemme i systemet og bliver kastet rundt mellem forskellige kommunale afdelinger. Det går især ud over de svageste grupper. Jeg vil derfor kæmpe for at der etableres en uafhængig borgerrådgivning i Aarhus Kommune med direkte reference til byrådet. Alle borgere skal kunne henvende sig til borgerrådgivning for at få råd og vejledning om de gældende regler og rettigheder uden interessekonflikt og kassetænkning. I dag har Aarhus Kommune en ekstern borgermæglerfunktion, som agerer som mægler mellem borgere og kommunen, men kan fx ikke vejlede om reglerne eller vurdere om der er begået fejl i sagsbehandling.

 

Byfortætning

 

De nuværende høje boligpriser i Aarhus skyldes i høj grad spekulation fra både boligspekulanter og almindelige mennesker som fx investerer i forældrekøb. Byrådets planer for byfortætning forstærker denne spekulative bølge. Alle kan jo hurtig indse, at arealet i den indre by er begrænset og når de få ledige grunde er solgt, kan kommunen ikke trylle nye grunde i den indre by. Resultatet er yderligere prisstigninger, da efterspørgslen overstiger det potentielle udbud.

 

Jeg vil arbejde for at skaffe billigere boliger ved at sikre balancen mellm udbud og efterspørgsel. Byrådet skal fokusere på hele Aarhus Kommune og sørge for, at hele kommunen er attraktiv at bo i, bl.a. ved at sikre fremkommelighed.

 

 

C

 

Cykler

 

Vi vil have flere cykler i Aarhus, men vi skal både sørge for deres sikkerhed og for at der er plads til dem. Der skal derfor etableres flere cykelstier, også uden for den indre by, og de nuværende cykelstier skal forbedres. Gennem de sidste mange år har investeringerne i infrastruktur været indskrænket til de store prestigeprojekter på bekostning af resten af infrastrukturen, herunder cykelstier.

 

D

 

Daginstitutioner

 

Jeg vil kæmpe for indførelse af minimumsnormeringer (dvs. krav om et minimum antal voksne pr. stue) i århusianske daginstitutioner. Børn har brug for menneskelig kontakt. Daginstitutionerne skal ikke være opbevaringssteder for børn, men skal styres af kærlige og dygtige fagfolk med tid til vores børn. Yderligere besparelser på daginstitutioner kan medføre, at den næste generation bliver til en flok robotter, i stedet for mennesker med empati.

 

Dieselbiler i byen

 

Flere fremtrædende politikere har udtrykt ønske om at forbyde dieselbiler i Aarhus og København. Principielt er det godt for luftkvaliteten, hvis forurenede biler forbydes i den indre by. Men det er på nuværende tidspunkt urealistisk for Aarhus. Dels fordi Aarhus Havn, som står for 2/3 del af hele Danmarks containertransport, er placeret i den indre by, og dels fordi alle byens busser kører på diesel. Derfor skal der tænkes på langsigtede løsninger, dvs. anvendelse af elbusser til offentlig transport samt etablering af alternativer til lastbiler for godstransport, fx elektronisk godstog til havnen.

 

E

 

Effektivisering

 

Aarhus Kommune kan spare masser af penge gennem proaktiv politisk ledelse og intelligente effektiviseringer. Byrådets traditionelle løsning gennem de sidste mange år har været besparelser efter grønthøstermetoden og hovedsageligt på administration. Konsekvensen er dels blevet, at alle medarbejdere skal lave administrative opgaver, og dels, at kommunen ikke magter at holde projekterne i rette kurs. Se også ”Projektstyring”.

 

Erhverv

 

Aarhus Kommune har gunstige økonomiske forhold for virksomhederne. Hvis et politisk flertal vil prioritere virksomhederne yderligere, vil jeg kæmpe for, at det bruges til at gøre det lettere for iværksættere at starte nye, innovative virksomheder.

 

Events

 

Aarhus er en levende by og der afholdes flere store arrangementer især i den indre by. I området omkring Tangkrogen er der næsten ugentlige arrangementer i sommerhalvåret, fx Classic Race, Marselisløb, Kræmermarked, Food Festival, cirkus og 1. maj arrangementer. Nogle af arrangementerne er til stor gene for områdets beboer på grund af larm og trafikale problemer.

 

Forslag:

 

  • Aarhus Kommune er mere end bare Aarhus C. Flyt nogle af arrangementer til andre områder af Kommunen, dels for at skabe liv i hele kommunen og dels for at fordele ”byrden” mellem alle århusianere.
  • Kommunen skal sænke lejeprisen mod, at arrangører uddeler et antal gratis billetter til naboer til arrangementer

 

F

 

Folkeskole

 

Danmark er et af verdens mest lige samfund og grundlaget for denne lighed dannes i folkeskolen. Her undervises børn på tværs af samfundsklasser og opbygger venskaber som i nogle tilfælde varer hele livet. Folkeskolen er det vigtigste redskab til forebyggelse af fordomme mellem de ressourcestærke og de ressourcesvage familier. Gennem de sidste mange år har man sparet så meget på skoleområdet, at både elever og lærere kan mærke konsekvenserne. Det har medført, at flere forældre og lærere vælger privatskolerne frem for den lokale folkeskole. Den seneste skolereform har kun forværret situationen.

 

Jeg er imod tvangskørsel af børn til skoler i andre dele af byen. Efter min mening er der brug for anderledes tilgang til sagen. Byrådet skal i samarbejde med skolerne sikre, at alle kommunens folkeskoler har det samme høje faglige niveau, uanset elevsammensætning. Skoler med større udfordringer skal have færre elever pr. klasse samt flere erfarne lærere end skoler med færre udfordringer. Hvis det faglige niveau er ens vil ingen skoler blive fravalgt af ressourcestærke forældre.

 

Fortætning

 

Jeg er imod fortætning af den indre by. Dels fordi byens grønne åndehule skal bevares og dels fordi Aarhus er meget mere end bare den indre by.

 

G

 

Grøn energi

 

Aarhus skal gå forrest med grøn energi, fx ved at kommunen køber el fra vindmøller. Men grøn energi er mere end bare vindmøller. Kommunen bør fremme investering i solceller på både kommunale og private bygninger. Hvis jeg kommer i byrådet, vil jeg undersøge mulighederne for at indføre kommunale støtteordninger til etablering af bl.a. solceller.

 

H

 

Højhusbyggeri

 

Jeg er imod, at der bygges flere højhuse i den indre by. Dels passer højhuse ikke i byens DNA og dels forværrer de mange nye boliger og arbejdspladser byens store trafikale problemer. Det er jo ikke sikkert, at alle dem, der arbejder i den indre by, kan/vil bo i et af byens højhuse.

 

I

 

Idræt

 

Byrådet skal sætte idræt på dagsorden. Dels ved at samarbejde med lokale sportsforeninger for at skabe bedre forhold, og dels ved at give tilskud til børn fra de ressourcesvage familier, så alle kan være med. Idrætsaktiviteter forebygger marginalisering af børn og unge med ressourcesvage forældre og kan styrke venskaber på tværs af samfundsklasser. Desuden kan sportslige præstationer være med til at styrke selvtilliden hos de fagligt svage børn.

 

Integration

 

Aarhus er landets næststørste by med masser af studie- og arbejdspladser. Byen har et større potential til at integrere tilflytterne end de små kommuner. Vi er derfor forpligtet til dels at tage imod flere flygtninge og dels at sikre, at de hurtigt kommer under uddannelse eller på arbejde.

 

K

 

Kultur

 

Kultur er meget mere end europæisk kulturhovedstad. Kultur skal tænkes ind i borgernes dagligdag og skal være med til at berige byen og løse byens udfordringer. Jeg går ind for gratis eller billig adgang til idærats- og kulturaktiviteter for byens unge. Jeg vil også kæmpe for, at byens ukendte kunster ikke parkeres på nytte(løse)jobs, men får aktiveringstilbud, der matcher deres kunsneriske passion.

 

L

 

Letbanen

 

Der er ingen tvivl om, at Letbanen er den bedste løsning for håndtering af storbyernes trafikale problemer i det 20. århundrede. Men jeg tror ikke, at Letbanen er den bedste trafikløsning for Aarhus i det 21. århundrede. Jeg er sikker på, at der vil være masser af passagerer til Letbanen i myldretiderne, men hvad med resten af tiden? Og hvad med alle de husstande, der bor uden for Letbanens rute og skal straffes med ringere busforbindelse fordi pengene er brugt på Letbanen?

 

Hvis jeg skulle bestemme, ville jeg have valgt elbusser (fx BRT) i egne busbanner. Denne løsning er mere fleksibel og kan sættes i drift næsten med det samme. Desuden er den ca. 50 % billigere end Letbanen.

 

Lufthavn

 

Vi kan alle huske byrådets ihærdige kamp i flere år for at etablere en ny Aarhus lufthavn. Kampen er nu opgivet, men den reelle taber af kampen er Aarhus og Aarhus’ gamle lufthavn, som må se i øjnene, at den ikke alene skal konkurrere med Billund, men også med Aalborgs og Karups lufthavne. Måske vil Aarhus Lufthavn alligevel overleve, men det vil så være på bekostning af en eller flere af de andre lufthavne og uanset udfaldet, er det de jyske skatteborgere, som kommer til at betale regningen.

 

Jeg mener det næste byråd skal bakke op om lufthavnen i Tirstrup og gøre et helhjertet forsøg på at skabe tillid til lufthavnen. Dog skal man være påpasselig med at bruge penge på kortsigtede løsninger. Det vigtigste for lufthavnens overlevelse er, hurtigst muligt, at øge passagerantallet:

 

  • dels via indgåelse af aftaler med flyselskaber og især på direkte internationale ruter (som allerede er godt i gang),
  • og dels ved at gøre lufthavnen mere attraktiv end i første omgang Karup og Aalborg lufthavne.

 

Sidstnævnte skal ske ved at tilbyde hurtige og billige busruter til lufthavnen samt gratis parkering for de rejsende. På nuværende tidspunkt vil det være uansvarligt at bruge penge på fx ombygning af lufthavnen. Byggerod vil skræmme passagerne væk og vi risikerer, at det ender med, at lufthavnen bliver lukket og investeringerne går tabt. Men hvis vi venter med investeringer i bygningen, kan vi om få år måske bygge vores store internationale lufthavn i Tirstrup.

 

M

 

Mangfoldighed

 

Aarhus er smilets by og alle borgere møder venlighed og forståelse overalt. Vi respekterer hinanden, selv om vi har forskellige holdninger. Forskellighed er vores styrke - vi fejrer vores forskellighed med et ekstra smil! Vi er gode til at finde praktiske løsninger på dagligdagens udfordringer. Byrådet skal ikke blande sig i velfungerende tiltag som fx den meget omtalte kvindesvømning.

 

Mærkesager

 

Hvis jeg kommer i byrådet, vil jeg i de næste 4 år gør mit bedste for Aarhus og århusianere, bl.a. gennem følgende tiltag:

 

  • Fokus på mennesker frem for monumenter – børn, ældre og resten af byens borgere er vigtigere end dyre og prestigeprojekter som DOKK1 og Letbanen!
  • Styr på kommunens økonomi – byrådet skal stå til ansvar for store budgetoverskridelser af projekter!
  • Et trafikalt flow som sikrer samspil mellem private og offentlige transportmidler – det er ikke enten eller, men både og!
  • Et fordomsfrit og mangfoldigt Aarhus – vi skal beholde Aarhus som smilets by med at rette fokus på håb i stedet for frygt!

 

P

 

P-pladser

 

Der er brug for flere p-pladser i Aarhus Kommune. Gennem de sidste mange år er der bygget flere tusinde nye boliger og arbejdspladser i Aarhus Kommune uden at p-pladserne har fulgt med. Det har medført, at flere bilister daglig bruger lang tid på at finde en ledig p-plads. Udover frustrationer og tabte arbejdstimer, bidrager de manglende p-pladser til unødvendig trafik og ekstra luftforurening.

 

Der skal etableres gratis eller billige p-pladser udenfor den indre by med let adgang til offentlig transport samt p-pladser i boligområderne. Hvis udviklingen medfører, at privatbilismen udfases i fremtiden, kan disse p-pladser konverteres til grønne arealer til glæde for hele byen.

 

Desuden bør alle kommunens p-pladser være gratis for hybrid- og el-biler for at opmuntre byens borgere til at skifte til miljøvenlige biler.

 

Politik

 

Hvis jeg bliver valgt, vil jeg som det første prøve at gennemføre proaktiv politisk ledelse i byrådet. Kun kompetent og vedholdende ledelsesmæssig fokus vil forhindre at:

 

  • enkeltsager kommer ud af proportion,
  • projekter overskrider det godkendte budget og den godkendte tidsplan,
  • besparelser på områder med menneskelige konsekvenser markedsføres som effektiviseringer,
  • de enkelte afdelinger suboptimerer.

 

Prioritering

 

Gennem de sidste mange år har det desværre været nemmere at få byrådet til at bevillige flere milliarder til store, forkromede og ofte nytteløse projekter end at finde få millioner til bedre velfærd. Et konkret eksempel er letbaneprojektet. Hvis jeg skulle bestemme, ville jeg have brugt halvdelen af pengene på bedre vilkår for cyklister samt flere og billigere (el) busser, og den resterende halvdel på ældre- handicap- og børneområdet.

 

Projektstyring

 

Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alle anlægsprojekter overskrider deres oprindelige budget. Man får en mistanke om, at projekterne underestimeres med vilje, så det nemmere kan godkendes af byrådet. Når kommunen først har brugt mange millioner på et projekt, vil det være mere oplagt at bevillige flere penge til færdiggørelsen end at lukke projektet.

 

Et par konkrete eksempler:

 

  • Letbaneprojektets oprindelige budget på 2,4 mia. kr. blev i 2014 forhøjet til 3,5 milliarder kr., dvs. en budgetoverskridelse på 46 %!
  • Byggeriet af DOKK1 blev 400 mio. kr. dyrere end det oprindelige budget på 1,7 mia. kr., så budgetoverskridelsen havnede på ”kun” 24 %!

 

R

 

Rethink

 

Temaet for kulturhovedstaden i 2017 er meget passende for et valgår ”Rethink”. Aarhus har i den grad brug for gentænkning efter flere års mindre vellykkede forsøg fra godtroende politikere til at gøre det bedre at være århusianer. Skiftende byråd har i de sidste perioder brugt kommunens begrænsede økonomiske ressourcer til at eksperimentere med forskellige projekter, samtidig med, at man har sparret milliarder på kommunens kerneområder, dvs. servicering af byens borgere.

 

Lad os gentænke hvordan pengene skal fordeles i Aarhus Kommune. Lad os gentænke byrådets fokus. Lad os diskutere om Aarhus skal være kendt for sine bygninger eller for sine indbyggere.

 

Ressourceforløb

 

Forklaringen om ressourceforløb lyder på, at en individuel og helhedsorienteret indsats skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet. I praksis bliver det brugt som en undskyldning for at forsinke eller afvise sårbare menneskers ret til førtidspension og fleksjob for dermed at spare de offentlige kasser. Jeg mener mennesker er vigtigere end kortsigtede økonomiske interesser. Hvis jeg kommer i byrådet, vil jeg varetage de svages interesser, bl.a. ved at indstille, at det samlede ressourceforløb for en borger ikke må overstige 6 måneder. Efter de 6 måneder skal der foreligge en afgørelse. Hvis afgørelsen er, at den berørte borger kan arbejde, skal der ligeledes foreligge et eller flere passende jobtilbud, så borgeren kan starte arbejdet med det samme.

 

S

 

Skattelettelse

 

Vi skal ikke sænke den kommunale skat i den kommende byrådsperiode. Aarhus Kommune har en af landets laveste skattesatser (15. plads blandt de 98 kommuner). Det råderum vi vil skabe ved at få styr på kommunale projekter skal derfor bruges på serviceforbedringer og ikke skattelettelser.

 

Storcentre

 

Jeg har intet imod storcentre i Aarhus Kommune. De store indkøbscentre er blandt Aarhus Kommunes vigtigste "turistattraktioner" og tiltrækker hver weekend flere tusinde besøgende fra bl.a. resten af Jylland.

 

T

 

Trafik

 

Alle århusianer skal kunne komme på arbejde, handle og hente børn uden at skulle vente i lange trafikkøer. Det skal skabes et trafikalt flow som sikrer samspil mellem private og offentlige transportmidler, med bl.a. billigere offentlig transport, bedre cykelstier og cykelparkeringer, grøn bølge på ringveje og de store indfaldsveje, gratis eller billige P-pladser i udkanten af byen og flere bycykler.

 

V

 

Valgplakater

 

Jeg har fravalgt de traditionelle valgplakater og du vil derfor ikke se mit billede i byens lygtepæle. Jeg er klar over, at forskning viser, at valgplakater er det kampagneredskab, der har størst effekt ved en kommunal valgkamp.

Alligevel har jeg efter aftale med Alternativet Aarhus fravalgt både valgplakater og andre tryksager. Det kan måske koste mig en plads i Byrådet, men jeg vil ikke vælges for enhver pris.

 

Jeg er gået ind i politik for at hjælpe med at forbedre verden, bl.a. ved at sætte fokus på mennesker, miljø og bedre udnyttelse af de økonomiske midler. Jeg magter derfor ikke at belaste miljøet med valgplakater og andre tryksager som min første politiske handling. Jeg skal kunne se mig selv i spejlet uanset valgresultatet.

 

Det skal understreges, at jeg har fuld forståelse og respekt for alle de ca. 10.000 andre kommunale kandidater, som har besluttet at anvende de traditionelle valgplakater. Jeg er også klar over, at de materialer der bruges i dag er langt mere miljøvenlige end for bare få år siden.

 

Min beslutning skal ikke betragtes som en løftet pegefinger, men som et eksperiment. Hvis alle gør dét, som man hidtil har gjort, vil miljøbelastningen stige ved hvert valg. Men hvis en ny politiker kan komme ind i Aarhus Byråd helt uden valgplakater, vil der ved næste valg være flere kandidater, der tør fravælge valgplakater.

 

Veje

 

Gennem de sidste mange år har investeringerne i infrastruktur været indskrænket til de store prestigeprojekter på bekostning af resten af infrastrukturen. Det har bl.a. medført, at kommunale veje og især vejene uden for Aarhus C, har et stort efterslæb af vedligeholdelse.

 

Æ

 

Ældreområdet

 

Vores forældre og bedsteforældre har skabt det velfærdssamfund vi nyder godt af i dag. Vi skal give dem mere end det, de hidtil har fået af os - ikke kun fordi vi er taknemlige, men fordi vi er anstændige.

 

Frivillige ressourcer: Kommunen er forpligtet til at yde den nødvendige service på kommunens plejehjem. De frivillige ressourcer skal ikke bruges som undskyldning for besparelser på personaleområdet. De frivillige skal bruges til udvidelse af serviceniveauet, fx til at skabe menneskelig kontakt med ensomme mennesker.

Køb af ekstra services: Vi skal ikke åbne for bedre service i kommunale plejehjem mod ekstra betaling. Der skal ikke være et A-hold og et B-hold på de kommunale plejehjem. Danmark skal fortsat være et af de mest lige samfund i verden, også for de ældre medborgere.

 

Privat hjemmepleje: De private virksomheders primære fokus er bundlinjen, mens det er kommunens ansvar at sikre kvaliteten i ældreplejen. Jeg er tilhænger af offentlig-privat samarbejde, men det har desværre ikke fungeret på ældreområdet. Senest er 2 af de 3 private hjemmeplejer, som Aarhus Kommune havde valgt via udbud, gået konkurs. Det har medført dårligere service for de berørte medborgere, økonomiske konsekvenser for Aarhus Kommune samt en generel usikkerhed blandt byens seniorer.

 

Ø

 

Økologi

 

Jeg mener kommunen skal prioritere at købe lokalproducerede økologiske varer.

Desuden bør byrådet vedtage, at alt landbrug inden for kommunens grænser skal hurtigst muligt omdannes til økologisk landbrug, evt. med økonomisk støtte fra kommunen. Det er meget vigtigt, bl.a. for at beskytte kvaliteten af kommunens drikkevand.

 

Å

 

Århus

 

Kære århusianer! Hvis du er i tvivl om hvor vidt du skal stemme på nr. 5 på liste Å, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uddybning af mine holdninger.